Comeback Cleaning ApS | Konto: 0001295387 | Reg: 8401 | Kontakt os for et uforpligtende tilbud
Comeback Cleaning er med til at skabe et rumligere arbejdsmarked
Comeback Cleaning er en socialøkonomisk virksomhed. Det betyder at vi fungerer på markedsvilkår, med fuld fokus på vores kunders tilfredshed. Men det betyder også at vi bruger en væsentlig del af vores overskud på at skabe arbejdspladser til udsatte grupper. Det er typisk kvinder, som gennem længere tid har været uden for arbejdsmarkedet, og som i Comeback Cleaning modtager supervision og støtte til deres udvikling, samtidig med at de udfører et professionelt stykke arbejde.
Comeback Cleaning bidrager til vores kunders CSR
Corporate Social Responsibility (CSR) er betegnelsen for virksomheders samfundsmæssige ansvar. Virksomheder eksisterer ikke i et vakuum, men er en levende del af samfundet. Derfor har mange firmaer fundet en fordel i at bidrage til en bæredygtig samfundsudvikling, for eksempel socialt, kulturelt eller miljømæssigt. Med Comeback Cleaning bliver virksomhedens rengøring en del af dens CSR. Man får både gjort rent og er med til at give udsatte grupper et fodfæste på arbejdsmarkedet.
Krav til socialøkonomisk virksomhed
Som socialøkonomisk virksomhed er der en række krav vi i Comeback Cleaning skal leve op til. Vi skal blandt andet dokumentere, at vi primært bruger vores overskud til at fremme sociale formål eller geninvesterer i vores virksomhed. Socialøkonomiske virksomheder er underlagt en registreringsordning fra Erhvervsstyrelsen, som overvåger området. Læs mere om lovgivningen og kriterierne på Socialvirksomhed.dk
“Mit navn er Ferhat Turan, og jeg er stifter af Comeback Cleaning. Alle, der har startet egen virksomhed, ved, at det kræver vilje og hårdt arbejde at få succes. Det er de værdier, som jeg har lagt i virksomheden, og som garanterer vores kunders tilfredshed. Når jeg har gjort Comeback Cleaning til en socialøkonomisk virksomhed, så er det fordi jeg selv startede som en ghettodreng fra Vestegnen. Det har været en lang rejse for mig at nå hertil. Så jeg vil gerne give andre muligheden for også at udvikle sig i deres liv. Især hvis de ikke har fået den nemmeste start. Så jeg er stolt af Comeback Cleaning, jeg er stolt af det arbejde vi udfører, og jeg er stolt af at give en mulighed til dem, der ellers ikke har så meget at vælge imellem.“
– Ferhat Turan, Stifter af Comeback Cleaning
Comeback Cleanings arbejde er på et meget højt niveau. Derudover er vi meget glade for at kunne samarbejde med en socialøkonomisk virksomhed, som er med til at gøre en samfundsmæssig forskel. En af Comeback Cleanings stærkeste sider er en god og professionel dialog, hvor de finder den bedste løsning på den opgave de står overfor. Vi er både glade for samarbejdet og de altid pletfrie resultater, de leverer
Comeback Cleaning ApS © Copyright 2018 | CVR: 37438014 | Konto: 0001295387 | Reg: 8401